bb22

Noget af det sværeste, ved at begynde at leve sundt, er de mange store omvæltninger. Ofte kan du få en fornemmelse af, at du pludselig ikke må noget mere, og at det hele bare skal være motion og striks madkontrol. Det er dog yderst vigtigt, at det ikke er den fornemmelse, du går til værks med. Den kan nemlig spænde ben for din nye, sunde livsstil. 

Læs med her, og lær hvordan, du kan integrere to almindelige hobbyer med en sundere livsstil.

Gaming

Hvis du er gamer

Tidligere var der mange, der tænkte, at gamere altid var overvægtige og usunde. Den opfattelse er der heldigvis blevet rykket en del ved efterhånden, og det er faktisk ret let at integrere den sunde livsstil med gamer-livet. 

Eksempelvis kan du sætte tidsfrister for, hvor længe du må sidde på stolen uden at holde pause. Det gør en stor forskel for din krop, hvis du lægger nogle minutters bevægelse ind imellem de stillesiddende aktiviteter. 

Du kan også gøre det sådan, at du laver en bestemt række øvelser, hver gang du har opnået noget bestemt i spillet. Hvis du eksempelvis får mere end 50 kills, kan du lave en serie rygøvelser. Du behøver ikke engang at miste kontakten til vennerne imens, så længe du har en god mikrofon til streaming

På den måde kan gamerlivet sagtens være med til at sikre dig motion, uden du behøver at gå ned på din sædvanlige spilletid. Herudover er det også fornuftigt at tage en løbetur eller lignende en gang imellem. Det hjælper ikke kun på din fysiske form, men rent faktisk også på det mentale. 

Sund mad

Hvis du elsker at lave mad

Hvis du er glad for at lave mad, kan det godt føles temmelig demotiverende, når du pludselig skal til at tælle kalorier og være opmærksom på, hvor meget smør du bruger. Mange tænker ligefrem, at sund madlavning er decideret kedeligt. Heldigvis behøver det ikke at være så slemt. Du kan nemlig sagtens lave lækre måltider og samtidig opretholde den sunde livsstil.

Det er ganske små ændringer, som gør den store forskel. For eksempel kan du dele det sådan op, at du tager fire sunde dage om ugen og tre dage, hvor du ikke tænker så meget over fedt og salt. Eller du kan gøre det sådan, at du udfaser de lidt unødvendige kalorier som brød og pasta. Der findes masser af gode alternativer, og mange af os har en tendens til at servere brød til alt, selvom det egentlig ikke gøre nogen forskel for retten.
Du kan jo belejligt nok eksperimentere med nye teknikker, som både er sunde og lækre. For eksempel er sous vide et godt bud på et nyt, sundt projekt, du kan give dig i kast med.